top of page
Billede af Beatrice Ekenstierna

HVEM ER VI

Et unikt netværk med rødder i økologien

Økologi - Tæt På er et unikt netværk, hvor økologiske landmænd på Fyn bliver matchet op med fynske fødevarevirksomheder, restauranter og destillerier. Formålet er at danne et netværk, hvor der er mulighed for at skabe den bedste forretning for begge parter gennem et tæt samarbejde, og hvor begge parter bliver klogere på hinanden i forhold til, hvilke muligheder og udfordringer, de står over for.

Stoltheden ved de fynske råvarer skal frem

Omdrejningspunktet for netværket er samspillet mellem den økologiske landbrugsbranche og fødevarebranchen og hvordan de kan spille hinanden gode og trække på erfaringer fra hinanden. Til det første netværksmøde i november 2022 var der over 80 deltagere, så interessen for netværket er stor. Fyn er kendetegnet ved at producere gode råvarer. Med Økologi - Tæt På er der lagt en grundsten til at brande lokale råvarer fra Fyn og netværket er med til at skabe en forbindelse mellem økologiske landmænd og lokale virksomheder.

Frokost
"Vi håber på, at netværket bliver så stor en succes, at det bliver let at skabe et samarbejde mellem den enkelte økologiske landmand og en aftager af de økologiske produkter. Økologi -Tæt På har længe været et netværk, vi har kunnet se et stort potentiale i, og det er noget, som vi rigtig gerne vil være med til at facilitere - hele tankegangen om at spille hinanden gode ser vi et stort potentiale i"

Peter Mejnertsen, chef for Velas Økologi

Økologi - Tæt På

©2023 by Økologi Tæt På

Følg os
  • Facebook

Økologi - Tæt På

©2023 by Økologi Tæt På

bottom of page